Migræne og DIG
Loading...

Aftal tid hos din læge

Hvis du gerne vil have hjælp til behandling af din migræne, så er det meget vigtigt at aftale tid hos din læge. Du opdager måske, at han/hun vil være i stand til at tilbyde dig støtte og vejledning, især når det drejer sig om at svare på bestemte spørgsmål. Hvis du allerede er diagnosticeret, så har du måske spørgsmål vedrørende din behandling. I dette tilfælde kan det være vigtigt at gå til lægen regelmæssigt for at holde ham/hende ajour med status for din behandling.

Hvad kan du forvente dig af det første besøg

Normalt vil det første trin i din udredning være at indhente en fuld medicinsk historik om dine migræneanfald. Din læge kan stille dig nogle generelle spørgsmål, f.eks.:

  • Hvornår fik du din første migræne?
    f.eks. som barn, i puberteten, som voksen, under menopausen...osv.
  • Hvor er smerten placeret?
    f.eks. i hele hovedet, panden, den ene side af hovedet, baghovedet...osv.
  • Hvor ofte får du migræne?
    f.eks. dagligt, én gang om ugen, én gang om måneden, et par gange om året...osv.
  • Hvor intens er smerten?
    f.eks. mild, moderat, svær, ulidelig...osv.
  • Hvor længe varer smerten?
    f.eks. minutter, en time, et par timer, en dag, et par dage, en uge...osv.
  • Har du andre symptomer?
    f.eks. svimmelhed, aura, kvalme, humørsvingninger, træthed...osv.
  • Hvad gør din migræne værre?
    f.eks. fysisk aktivitet, kraftigt lys, høje lyde, kraftige dufte...osv.
  • Hvad gør din migræne bedre?
    f.eks. at ligge ned, mørkt rum, stilhed, afslapning...osv.
  • Har du taget medicin mod dine migræneanfald?
    f.eks. paracetamol, ibuprofen, anden håndkøbsmedicin, triptaner, anden ordineret medicin...osv.
  • Har du ændret dit indtag af koffein?
    f.eks. har der været ændringer i mængden eller typen af de koffeinholdige drikke, du drikker?
  • Er du tidligere kommet til skade med hovedet?
    f.eks. mindre skader, hjernerystelse, brud...osv.
  • Resultater af eventuelle scanninger/undersøgelser du har fået foretaget?
    f.eks. tidligere neuroscanninger, andre undersøgelser...osv.
  • Lider andre i din familie af migræne?
    f.eks. ét andet familiemedlem har migræne, et par familiemedlemmer har migræne, stor familiær tendens til migræne

Når din medicinske historik er registreret, kan der også blive foretaget en lille fysisk undersøgelse. Dette er en rutineundersøgelse og er ikke noget, som du skal være bekymret over. Din læge kontrollerer måske et par enkelte ting som f.eks. at tage dit blodtryk, måle din puls, undersøge dit hoved/hovedbunden og kontrollere for bevægelse/smerte i visse dele af din rygrad.

Hvad skal du medbringe?

Der kan være mange oplysninger at huske på vedrørende din medicinske historik, så du har måske lyst til at skrive nogle bemærkninger til de spørgsmål, som er anført ovenfor. Vi har lavet et nyttigt dokument, Migræne og Mig, som du kan downloade, med plads til de fleste nødvendige oplysninger. Du kan udskrive dette og tage det med dig som en nyttig påmindelse. Der er også plads til spørgsmål, så skriv et notat, hvis der er noget, som du er i tvivl om eller ønsker at spørge lægen om.

Hold din læge informeret

Din læge opfordrer dig måske til at føre en "migrænedagbog" mellem dine besøg, hvor du beskriver hver migræne og dens reaktion på behandlingen. Du finder det måske også nyttigt at skrive et notat om dine mulige triggere, f.eks. kost, søvnforstyrrelser, menstruationscyklus, ændringer i vejret eller stress. Disse oplysninger kan hjælpe din læge med at overvåge, hvor effektiv behandlingen er, og om der eventuelt er behov for at ændre din medicin.

Referencer 
Referencer

Cady R, Schreiber C, Farmer K, et al. Primary Headaches: A Convergence Hypothesis. Headache. 2002;42:204-216

Dahlof CGH and Solomon GD. The burden of migraine to the individual sufferer: a review. Eur J Neurol. 1998:5;525-533

Diamond M and Cady R. Initiating and optimizing acute therapy for migraine: the role of patient-centered stratified care. Am J Med. 2005;118(suppl1):18S-27S

Gallagher RM and Cutrer FM. Migraine: Diagnosis, Management, and New Treatment Options. Am J Manag Care 2002;8:S58-S73

Goadsby PJ and Sprenger T. Current practice and future directions in the prevention and acute management of migraine. Lancet Neuro.l 2010;9:285–98

Mannix LK. Relieving migraine pain: Sorting through the options. Cleve Clin J Med. 2003;70:8-28

 
 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player